Mad er information — hvad og hvornår du spiser
Udgivet

“Mad er information.” Sådan siger Umahro Cadogan det, og jeg synes, det er en af de mest brugbare sætninger, man kan tage med ud i køkkenet.
Mad er ikke kun kalorier, der skal tælles. Det, du spiser, og hvornår du spiser det, er signaler til kroppen — hele dagen, hver dag.
Det betyder ikke, at der findes én rigtig måde at spise på. Den samme mad virker forskelligt fra person til person. Men der er nogle grundsten, der går igen, og dem starter vi altid med.
Rigtig mad først
Det første spørgsmål er ikke, om du skal spise mere af det ene eller mindre af det andet. Det er: hvor meget af det, du spiser, er rigtig mad?
Med rigtig mad mener jeg mad, du kan genkende. Grøntsager, frugt, kød, fisk, æg, bønner og linser, nødder, kerner og gryn. Mad med en kort ingrediensliste — eller slet ingen.
Jo mere af tallerkenen der er rigtig mad, jo lettere bliver resten. Du behøver ikke lave alt om på én gang. Start med ét måltid om dagen, hvor du ved præcis, hvad der er på tallerkenen.
Protein til hvert måltid
Protein er en af de brikker, der oftest mangler — især til morgenmad og frokost. Mange starter dagen med noget, der er hurtigt at spise, men som ikke holder ret længe.
Et måltid med en god portion protein mætter typisk længere og gør det lettere at holde en jævn energi gennem dagen. Det kan være æg, skyr eller græsk yoghurt, fisk, kylling, bønner eller linser.
Et enkelt sted at starte: Se på din morgenmad. Er der protein i den? Hvis ikke, så prøv at lægge noget til i en uge — og mærk efter, hvordan formiddagen går.
Timing tæller med
Hvornår du spiser, er også information. Kroppen har en døgnrytme, og måltiderne er en del af den.
Nogle ting, der er værd at kigge på:
- Spiser du nogenlunde på de samme tidspunkter fra dag til dag?
- Går der mange timer uden mad — og ender dagen så med et stort måltid sent om aftenen?
- Småspiser du hele dagen, så der aldrig er en pause mellem måltiderne?
- Hvor tæt på sengetid spiser du dit sidste måltid?
Der er ikke ét rigtigt svar for alle. Men et fast mønster med rolige måltider og en pause imellem er et godt udgangspunkt for de fleste. Og et sent, tungt aftensmåltid er værd at kigge på, hvis din søvn halter.
En uges kostdagbog
Det mest konkrete, du kan gøre, er at skrive ned, hvad du spiser og drikker i en uge. Ikke for at dømme dig selv — men for at se mønstrene.
Sådan gør du:
- Skriv alt ned: måltider, mellemmåltider og drikke — også kaffen og et glas vin.
- Skriv klokkeslættet på.
- Skriv kort, hvordan du har det: sult, energi, humør og søvn.
- Lad være med at ændre noget den uge. Det er et billede af din hverdag, som den er.
Når ugen er gået, så læs den igennem i ro. De fleste bliver overrasket over noget. Hvor lidt protein der er til morgenmad. Hvor mange timer der går uden mad. Eller hvor meget af dagens mad der bliver spist om aftenen.
Det er derfor, en uges kost- og drikkedagbog er en af de brikker, vi samler i vores sundhedsscreening. Den gør samtalen konkret.
Mad er én brik
Mad hænger sammen med resten af din livsstil. Søvn påvirker appetitten, stress påvirker, hvad vi griber ud efter, og bevægelse påvirker, hvordan vi har det med maden. Derfor kigger vi aldrig på kosten alene.
Begynd med det enkle: mere rigtig mad, protein til morgenmad, faste måltider — og en uge med blyant og papir. Så har du et billede af din hverdag, du kan bygge videre på.
Det her er rådgivning om livsstil — ikke medicinsk diagnose eller behandling. Har du nye eller akutte gener, så kontakt din læge først.
Vil du have hjælp til at læse din egen kostdagbog? Book en uforpligtende samtale.